Hvert år rammes ca. 25000 danskere af en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig indenfor de første 2 uger.

Er du ramt eller døjer du med senfølger efter en hjernerystelse, viser alt forskning, at jo hurtigere du kommer i gang med at behandle dine symptomer, jo hurtigere kommer du også ud på den anden side.

Almindelige symptomer:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Nedsat hukommelse
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Træthed
  • Muskelspændinger

Det er vigtigt for os at du ved, at der er meget du selv kan gøre for at hjælpe dig selv ud, på den anden side fx via træning og koordinering af dagen. Selv om langt de fleste kommer sig stille og roligt, er det normalt at have brug for hjælp til at navigere i ens symptomer.
 

Når du er ramt af en hjernerystelse, er din krop i alarmberedskab og der vil være helt essentielle aktiviteter, særligt i din dagligdag, som pludselig kan føles uoverkommelige. Hvis du oplever at det bliver svært fx at deltage i sociale arrangementer, følge med i din yndlings tv-serie, læse bøger uden af blive død træt eller at handleturen til supermarkedet kan føles som et halvmaraton, så er det HELT normalt.
 

Et hovedtraume som en hjernerystelse er ”desværre” usynligt for omverdenen, og derfor er det vigtigt du tager dig selv seriøst og får rakt ud efter hjælp særligt til de nærmeste, så de kender dine behov. Blot det at anerkende at have brug for hjælp, kan være svært for mange og derfor kan en sundhedsprofessionel, som er uddannet i at varetage udredninger og behandlinger af hjernerystelser være en god ide at have med på ens side. Guidende og råd fra et menneske, som ved hvad du gennemgår, er guld vær, da vejen tilbage kan være hård.